Træfældning

Herning Ejendomsservice har mange års erfaring indenfor sikker fældning og beskæring, også af vanskelige træer og buske og på svært tilgængelige steder.

Vi udfører fældning og beskæring på en måde, så vi hverken skader buske eller træer.
Sikkerheden er helt i top med specialuddannede ansatte, der ved, hvad de har med at gøre og det ypperste i sikkerhedsudstyr. 

Træpleje

Er dit træ lidt tyndt i toppen, har det små blade, eller står det bare og vajer lidt trist for vinden? 

Måske er der noget at gøre ved det. 
Lad os give dit træ en kærlig behandling, så du kan nyde det i mange år fremover.  

Ingen opgave er for lille eller for stor, og vi giver gerne en uforpligtende pris. 

 

Naturpleje 

Vi kan hjælpe dig med forskellige former for naturpleje alt efter dine behov.  

Det kan være bekæmpelse af invasive arter, slagleklipning, rydning af underskov m.m.  

Vi rådgiver dig gerne i forhold til dit projekt og giver et uforpligtende tilbud. 

 

Almindelig træfældning 

Her er der tale om fældning af træer uden svamp eller råd og med tyngdepunktet lige over eller tæt på stammen. Der skal være plads til at træet kan lægges ned i fuld længde og der skal være plads til hele kronen. Almindelig fældning kan udføres med stor præcision og er den billigste løsning. 

 

Fældning af vanskelige træer 

Dette kan være træer, der tveger (deling i stammen), der er angrebet af råd eller svamp, forskudt tyngdepunkt fra stammen mm. Dette medfører særlige forholdsregler, som kan være med til at fordyre processen. Vi aftaler altid en pris inden vi går i gang. 

 

Vurdering af risikotræer 

Vi har mange smukke, gamle træer, som vi gerne vil bevare så længe som muligt
Desværre kan vores smukke træer med tiden blive farlige og risikoen kan være svær at afgøre for lægmand. 

Er du i tvivl om dit træs sikkerhedstilstand, kan vi efter en besigtigelse af træet udarbejde en rapport, der beskriver risikofaktorer og anbefalet handling.  

 

Faktorer der udgør et risikotræ. 

Et risikotræ defineres ved, at der skal være risiko for skade på personel, dyr eller materiel ved væltning eller fare for nedfaldne grene. 

Der kan også være tale om råd ved nedbrydende svampe, dårlig grenstruktur, tunge grene, forskudt tyngdepunkt, løs rodkage mm. 

Efter besigtigelse bliver der udarbejdet en rapport, som kan bruges til dokumentation over for bl.a. myndighederne, forsikringsselskaber og ved evt. nabostridigheder. 
Handlinger kan for eksempel være opsyn, beskæring eller fældning. 

 

Akut service 24/7 

Har du akut brug for hjælp, så smider vi, hvad vi har i hænderne og kommer hurtigst muligt
Har vi ikke selv mulighed for at komme, benytter vi vores store netværk til at finde en dygtig ”kollega” til dig. 
På den måde kan du altid føle dig sikker. 

 

Vi tilbyder følgende: 

  • Fældning af både store og små træer 
  • Opgravning af rødder 
  • Stubfræsning 
  • Beskæring af træer og buske 
  • Træpleje 
  • Brændeophugning 
  • Flisning af træet